Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-
18. juni 2019

Zzzov godt uden forstyrrelser

af: Trine Kastbjerg Gode råd Kroppen

En god søvn er alfa og omega, men der skal ikke meget til at forstyrre. Her får du en liste over 10 ting, der kan få dig ud af selv den bedste søvn.

1. At tælle får

En engelsk undersøgelse viser, at man bliver holdt vågen, hvis man forsøger at tælle får, fordi man skal koncentrere sig. Dermed slapper man ikke af.

2. Partneren

Ligger I begge to på én madras, mærker man ubevidst, når partneren vender og drejer sig i sengen. Også højlydt snorken kan være en forstyrrelse.

3. Hund og kat

En amerikansk undersøgelse viser, at halvdelen af de forsøgspersoner, der havde problemer med at sove, havde et husdyr i soveværelset. Hvor glad man end er for sin firbenede ven, så forstyrrer den altså søvnen med sine bevægelser og lyde.

4. Larm

Selvom man tror, man kan vænne sig til et bestemt støjniveau, så er kroppen ikke enig - den registrerer forstyrrelserne og udskiller stresshormon.

5. Nikotin

Der er ikke så meget ved at hygge sig og slappe af i sengen, hvis man lige skal have en cigaret bagefter, for nikotin forstyrrer kroppens egenproduktion af søvnhormon.

6. Kriminalromaner

At læse i sengen kan virke søvndyssende - men kun, hvis indholdet i det, man læser, ikke er for ophidsende. Krimier og gyserhistorier er ikke godnatlæsning.

7. At skære tænder

At skære tænder er ikke blot skadeligt for tænderne, men også for natteroen (på grund af lyden). Gå til tandlægen!

8. Månelys

Månen har i sig selv ikke nogen indflydelse på søvnen, men man kan føle sig forstyrret af det klare skin fra fuldmånen. Lys undertrykker nemlig produktionen af søvnhormonet melatonin, og søvnen bliver mere urolig og mindre dyb.

9. Beruset søvn

I små mængder har alkohol en stimulerende virkning. Går man beruset i seng, falder man i en form for "narkose", som man vågner af, når bedøvelsen holder op med at virke - og ofte kan man ikke falde i søvn igen.

10. Fjernsyn

Fjernsynet virker afslappende på mange mennesker, men det forstyrrer, når man sover fra at få det slukket. Det kunne måske være en idé at få et ur installeret, som kan slukke efter et stykke tid.

Relaterede varer