Fiskeolie i høj kvalitet – med ren samvittighed

Fiskeopdræt er på det seneste blevet et omdiskuteret emne. Her sætter vi fokus på dambrug, som opdrætter fisk af høj kvalitet uden at gå på kompromis med dyrevelfærd og miljøhensyn.
Ecolomega® er danskproduceret fiskeolie fra regnbueørreder, som opdrættes i dambrug af virksomheden Danforel. Netop fiskeopdræt er i den seneste tid blevet genstand for debat.
Fiskeopdræt er dog et nuanceret emne. Der er meget stor forskel på, hvordan opdræt af fisk foregår – der er lang vej fra et ikke-ASC-certificeret, norsk lakseopdræt i en fjord til et landbaseret, dansk ASC-certificeret ørredopdræt, hvor man pumper grundvand op og filtrerer og renser det, inden det lukkes ud igen.
Hvad betyder ASC-mærket?
ASC står for ”Aquaculture Stewardship Council”, og det er verdens førende certificeringsordning for opdræt af fisk – også kendt som akvakultur. Det er WWF og Dutch Sustainable Trade Initiative, der har skabt denne certificering, som viser, hvorvidt en akvakulturvirksomheder opdrætter ansvarligt og miljørigtigt.
Fiskeolie fra danske, ASC-certificerede dambrug
Danforel blev ASC-certificeret som det første ørredopdræt i verden og har dermed ca. 335 kontrolpunkter at leve op til i forhold til fødevarekvalitet, miljø, sociale forhold osv.
Ecolomega Fiskeolie bærer derfor ASC-mærket, og det betyder altså, at bæredygtighed, dyrevelfærd og miljø prioriteres i produktionen. I fiskeopdræt er der streng kontrol med vandkvalitet og foder, så man kan være sikker på, at der ikke er noget skadeligt i fisken. Her er ASC-certificeringen et vigtigt pejlemærke, som kan bidrage med både sikkerhed og tryghed til dig som forbruger.
Ecolomega® fiskeolie laves kun fra helt friske fødevaregodkendte råvarer af højeste kvalitet, hvilket resulterer i en helt naturlig fiskeolie med exceptionelle resultater på renhed og friskhed.
Regnbueørreder fra Holstebro-egnen
Hvis du vil blive klogere på de forhold, Ecolomega fiskeolien produceres under, kan du læse artiklen nedenfor. Her fortæller adm. direktør i Danforel, Steffen Nielsen og hans driftsleder, Niels Wittus om det moderne, ASC-certificerede dambrug Christiansminde i Råsted vest for Holstebro.
De er glade for at få en anledning til at fortælle om, hvordan deres fisk bliver til og samtidigt nuancere debatten om fiskeopdræt.
Læs artiklen her: Niels og Steffen står pludselig i voldsom strid – men det er de sådan set glade for (Fra erhverv+ 17. januar 2025)