Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-
30. oktober 2020

Græskarbrød

af: Marianne Honoré Bagværk

Det skal du bruge

  • 2 dl rørsukker
  • 2,5 dl brun farin
  • 2,5 dl kokosolie
  • 4 æg
  • 2 tsk. vaniljeekstrakt
  • 5 dl eller ca. 250 gram græskarkød fra bagt hokkaidogræskar*
  • 400 g mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. natron
  • 1 knivspids salt
  • 3 tsk. kanel
  • ½ tsk. revet muskatnød (eller stødt)
  • 2 tsk. chiafrø
  • 2 tsk. brune hørfrø
  • En lille håndfuld græskarkerner

*Til denne opskrift er brugt 1 hokkaidogræskar, der har en perfekt størrelse til denne opskrift. Skær græskarret over i to dele. Fjern frø og sæt de to halve græskar i oven på 200 grader i ca. 20 min eller indtil græskarfrugtkødet bliver gyldent. Herefter kan du nemt fjerne frugtkødet så du nu har den skønneste græskarpuré.

Med lidt held kan du finde græskarpuré i nogle dagligvarebutikker, men det er ikke en typisk dansk spise.

Husk du også kan gemme de fine hvide græskarfrø, der jo indeholder græskarkerner. De kan ristes i ovnen og er den perfekte efterårs-snack.

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 180 grader
  • Bland sukker, brun farin og olie med håndmixer eller i røremaskine, ca. 3-4 minutter
  • Tilsæt ét æg af gangen
  • Tilsæt vanilje
  • Tilsæt græskarkød, enten taget fra et bagt græskar eller fra dåse
  • I en anden skål blandes mel, bagepulver, natron, kanel, muskatnød og salt
  • Mel- og krydderiblandingen irøres langsomt olie-og sukkerblandingen til det hele er godt blandet sammen.
  • Læg bagepapir i 1-2 brødforme alt efter om du ønsker et stort eller to mindre græskarbrød – du kan også smøre formene godt med fedtstof hvis ikke du ønsker at bruge bagepapir
  • Hæld dejen i formen
  • Drys med græskarfrø, hørfrø og chiafrø
  • Bages 45-55 minutter i midten af ovnen
  • Afkøles på rist
  • Servér med flødeskum eller creme fraiche

Relaterede varer