Grøn Dressing med Gærflager

Prøv denne velsmagende, veganske dressing til salater og pastaretter. Gærflagerne tilføjer den eftertragtede umami-smag, og dressingen får en smuk, grøn farve.
Hvad skal du bruge?
- 4 spsk gærflager
- 3 fed hvidløg
- 1 tsk. chili – tørret eller frisk
- Én håndfuld af hver: basilikum, koriander og spinat (eller anden salat)
- 2 spsk. olivenolie
- Salt og peber
- Evt. lime eller citronsaft
Sådan gør du
Blend det hele sammen og smag til med salt og peber
Kan fint bruges til diverse salater og pastaretter.
Hvad er gærflager?
Vores gærflager består af tørret og inaktiveret bagegær (Saccharomyces cerevisiae).
Gærflagerne har en let oste-nøddeagtig smag og tilfører retten, de anvendes i, den eftertragtede umamismag. Og så har flagerne en lidt jævnende effekt og et højt indhold af protein.
Blandt veganere er gærflagerne populære, fordi de er velegnede i retter, hvor der normalt ville indgå ost. Du kan blandt andet lave en lækker ostesauce, som du kan bruge til pizza, lasagne, pasta og tærtefyld.
Gærflager kan desuden bruges i supper, grød, lasagne, som drys på pastaretter, i smoothies og energidrikke etc.
Da gæren er inaktiv, kan den ikke bruges som hævemiddel.