9. august 2019
Jaws-boller (ca. 18 stk.)
Det skal du bruge
- 50 g økologisk gær
- 5 dl håndvarmt vand
- 2 tsk økologisk salt
- 1 tsk økologisk rørsukker
- 2 dl økologisk jomfru olivenolie
- 250 g Jaws grød/brød kornblanding
- 250 g økologiske hasselnødder
- 500 g økologisk hvedemel
Sådan gør du
Rør gæren ud i det håndvarme vand. Tilsæt salt og sukker. Herefter tilsættes olivenolie og Jaws-blanding, og det hele røres godt sammen.
Hasselnødderne hakkes i passende stykker og tilsættes blandingen.
Tilsæt så meget hvedemel, dejen kan tage. Der er måske ikke brug for det hele. Dejen skal ende med at være glat og blank i overfladen.
Lad dejen hæve et lunt sted i 45 minutter.
Form dejen til boller og lad dem efterhæve i et kvarter.
Inden bagning pensles bollerne med vand, mælk eller sammenpisket æg.
Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 15-18 minutter.