Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-
3. februar 2021

NDtella (hjemmelavet nøddecreme)

af: Marianne Honoré Desserter
  • 200 g hasselnødder
  • 2 dl piskefløde (eller sojafløde for plantealternativ)
  • 1 spsk kokosolie eller økologisk mandelolie
  • 100 g mørk chokolade – gerne minimum 60% chokolade.
  • 1 spsk usødet kakaopulver (kan udelukkes hvis du bruger en meget mørk chokolade)
  • 1 knsp vaniljepulver
  • 1 knsp flagesalt
  • Sød evt. med Birkesød eller Stevia MaxSød, hvis du ønsker mere sødme

Sådan gør du

  • Forvarm din ovn til 180°
  • Bred nødderne ud på en bradepande med bagepapir og rist dem i ovnen i ca. 10 minutter eller til de begynder at dufte kraftigt, dog uden at blive brændte
  • Tag hasselnødderne ud af ovnen og gnub så meget af skallen af som muligt, gerne i et rent viskestykke
  • Blend herefter nødderne til de er fint blendet eller hak i foodprocessor* – du kan evt. blende ¾ af hasselnødderne og gemme den sidste ½ der så håndhakkes i den størrelse du ønsker for lidt ekstra crunch
  • Tilsæt kokosolien og blend en ekstra gang til du har en lækker ren hasselnøddepasta
  • Hak chokoladen og kom den op i en skål
  • Varm fløden op i en gryde til kogepunktet og hæld fløden over den hakkede chokolade i skålen. Rør godt rundt.
  • Rør alle ingredienser sammen og tilsæt de håndhakkede hasselnødder, hvis du har gemt lidt for mere bid i din nøddecreme
  • Hæld på rent glas og opbevar i køleskab

Nydes på brød, lagkager, is eller anden dessert.

* Det er hårdt for en blender at blende nødder, så gør det lidt af gangen, med mindre du har en kraftig blender som eksempelvis en Vitamix.

Relaterede varer