Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-
27. juni 2024

Og de nominerede er ...

Igen i år er produkter fra Natur-Drogeriets sortiment med i opløbet, når Helsam kårer årets produkter. Det er vi naturligvis meget stolte af.

Vores Økologiske gærflager er nomineret i kategorien ”Årets fødevare”, mens vores skønne Nigellafrø-olie er nomineret som ”Årets non-food”.

Vinderne findes i forbindelse med årets Helsam-messe, der i år finder sted i weekenden den 14. – 15. september i Fredericia.

Gærflager - hvad er det?

Gærflager er et allergenfrit produkt, som mange veganere anvender som erstatning for ostesmag i madretter. 

De små flager af inaktivt gær er en dejlig smagsgiver i forskellige madretter. Blandt veganere er gærflagerne populære, da de har en ostelignende smag, og det gør dem velegnede i retter, hvor der normalt ville indgå ost. Du kan blandt andet lave en lækker ostesauce, som du kan bruge til pizza, lasagne, pasta og tærtefyld.

Økologiske gærflager består af tørret og inaktiveret bagegær (Saccharomy­ces cerevisiae), der er dyrket på sukkerroemelasse. Flagerne har et højt indhold af protein og en dejlig ostelignende smag.

Læs mere om Natur-Drogeriets økologiske gærflager.

Nigellafrø-olie: Brugt siden Cleopatra

Vores økologiske nigellafrø-olie er en skøn olie, der nærer og blødgør.

Nigellafrø, som også kaldes sortkommenfrø, har både en kraftig peberagtig smag, men også en let sødme, der giver dem en særlig charme. Duften minder straks om drysset på tyrkisk brød og vidner om den lange tradition for brugen af det lille frø i Mellemøsten. 

Siden Cleopatras tid har nigellafrø-olie været anvendt som en skønhedsolie. Når du smører den på huden, genopbygges den naturlige lipid-barriere, som hjælper huden til at binde fugt og bevare den smuk og blød. Olien er god til tørre og sprukne hæle, knæ og hænder og kan med fordel anvendes til tørre hårspidser.

Olien kan også bruges indvortes.

Læs mere om Natur-Drogeriets økologiske nigellafrø-olie.

Relaterede varer