Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-
1. august 2019

Naturlig hjælp til "varme" kvinder

af: Trine Kastbjerg Produktinformation Gode råd

Det er muligt at søge til naturens side, når du vil afhjælpe hedeture i overgangsalderen. Blandt andet er rødkløver og salvie urter, der indeholder plantestoffer til dig, der er ramt af varme.

Foruden en varm krop, øget svedproduktion og rødmen kan også hurtigere hjerteslag, søvnproblemer og humørsvingninger være blandt kendetegnene på hedeture i overgangsalderen. Disse kan mindskes ved indtag af østrogen og gestagen eller naturlig ved at indtage blandt andet plantesteroider. Det er plantestoffer, som ligner kolesterol, men i nogle tilfælde kan have østrogenlignende virkninger.

En af de urter, der er rig på plantesteroider er rødkløver. I Natur-Drogeriets Rødkløver kapsler har vi anvendt hele rødkløverplanten for at få alle stofferne med. Ud over den mængde plantesteroider, rødkløver indeholder fra naturens side, er der tilføjet et ekstrakt, så indholdet af isoflavoner bliver stabilt og end bedre kan hjælpe "varme" og hormonelle kvinder. Rødkløver findes også som pulver og i en skåret version.

En anden urt, der indeholder plantesteroider, er salvie, som har en kraftig, krydret og gennemtrængende smag, og som blandt andet produceres som Salvie kapsler. Salvie medvirker til at mindske gener i forbindelse med overgangsalderen og kan anvendes som krydderi eller drikkes som en svalende te. Salvie hverken klistrer, fedter eller lugter og har både ind- og udvortes en afkølende effekt i op til fire timer. Derfor er et godt råd at have nedkølet salvie-te med i en lille spray i håndtasken, som kan bruges, hvis en hedetur opstår akut. Salvie findes også som pulver og i en skåret version.

Både Rødkløver- og Salvie kapsler er kosttilskud fra Phyto-serien, der indeholder velkendte urter – enten pulveriseret, som ekstrakt eller en kombination heraf. Produkterne i Phyto-serien er den rene urt og dermed ikke kombinationsprodukter med andre urter eller næringsstoffer i.

Vi har også andre produkter, der kan være gode for kvinder i overgangsalderen. Et af dem er Dong Queen kapsler, som er en unik urteblanding med angelika, rødkløver, lupulin, salvie og B6-vitamin. B6-vitamin er med til at regulere hormonaktiviteten og fås også separat som tabletter.

Et andet produkt er Agnus Castus dråber, som bidrager til at stabilisere den kvindelige hormonbalance hos både helt unge piger og kvinder i overgangsalderen. Ekstraktet er fra bærrene fra abrahamsstrå, der er en plante fra middelhavslandene. Det er optimalt at anvende Agnus Castus dråber om morgenen på tom mave, hvor man ved opvågning indtager 40 dråber i lidt vand. Produktet kan ydermere indtages efter behov, når ubehag så som hedeture opstår.

Udover at benytte produkterne fra Natur-Drogeriet er der nogle forholdsregler, kvinder i overgangsalderen kan tage for at begrænse hedeture. Det kan eksempelvis være fordelagtigt at skære ned på kaffe, alkohol og stærkt krydret mad, der kan være med til at fremprovokere hedeture.

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker.

Relaterede varer